Oversættelse: roman (tysk-dansk)

… min onkel var Jordens lykkeligste menneske, som slet ikke lagde mærke til, at man gjorde grin med ham,
men som altid bare kiggede forventningsfuldt ligesom en hundehvalp, man holder et kødben hen foran snuden af.
Derfor spurgte Bornträger altid ondskabsfuldt detaljeret til de ting, som begejstrede min onkel, og som han troede,
han havde forstand på (maskiner etc.), men som han ikke vidste noget som helst om. Så svang J. sig gang på gang
op til fuldstændig indholdstomme udredninger, som altid handlede om det største og bedste og nyeste, en slags
genisprog for indbildte Wetterau-ingeniører, godt nok uden nogen form for sagkundskab, men trods alt med
enkelte almindelige betegnelser fra teknikkens område, som han havde opsnappet. For min onkel kunne jo
udtale sådanne ord som løftekran, fræsemaskine, vinkelsliber, disse ord kendte han, selvom han kun
kunne tale om dem som en ung mand taler om kvinder og alle deres enkeltheder, før han selv har lært dem
at kende. Et længselssprog på ingeniørtysk …

(Andreas Maier: Værelset, Rosenkilde og Bahnhof 2011)

Oversættelse: Novelle (spansk-dansk)

Min bedstemor havde været operasangerinde som ung, og hendes livs skuffelse var,
at hun måtte opgive at synge, enogtyve år gammel, efter at jordskælvet i 1939
havde revet hendes liv i stykker. Jeg ved ikke, hvor mange gange hun fortalte os
om den oplevelse; hvordan hun havde fået jord helt ned i halsen, og pludselig vågnede op,
blot for at finde sin by, Chillán Viejo, ødelagt.

Mi abuela había sido cantante lírica en su adolescencia y su gran
frustración fue la imposibilidad de seguir cantando, partida su vida en
dos por el terremoto de 1939, cuando ella tenía veintiún años. No sé
cuántas veces nos relató la experiencia de haber tragado tierra y
despertar, de súbito, con su ciudad, Chillán Viejo, destruida.

(Alejandro Zambra: Mis documentos, Anagrama 2014, prøveoversættelse)

Oversættelse: lyrik (dansk-tysk)

mit blik siver ned
i den opblødte mark
driver gennem lertung jord
mod den flygtige bæk
sejler bort syngende

mein Blick versickert
in die aufgeweichten Wiesen
treibt durch tonige Erde
zum flüchtigen Bach
entrinnt so singend

(Fra egne digte om tøbrud og forår, upubliceret)

Kulturjournalistik på dansk

himlen over wien

Trangen til at komme op i højderne og skue ud over den by, man besøger, kender de fleste.
Jo større og mere uoverskuelig en by er, desto voldsommere vil behovet for at komme op
i et tårn eller op på et højdedrag være. Det handler måske om at genvinde overblikket,
om at modvirke angsten for at forsvinde i det ukendte og uoverskuelige. På en bakketop
er man bogstavelig talt ovenpå igen. Denne trang kan man også få afløb for på en tur
til Cobenzl og det, der kalder sig der Himmel og selvfølgelig ligger for enden af Himmelstraße.
Hele herligheden ligger på vej op til Kahlenberg nær Grinzing i Wiens nordvestlige udkant.
Man kører derop ad en rigtig bjergvej, Höhenstraße, som blev anlagt i 1930’erne af den
austrofascistiske stat som en demonstration af magt og potens.

(Wien – vide verden, Aarhus Universitetsforlag 2013, side 215)

Rejsejournalistik på tysk

Für mich geht es beim Wandern darum, sich der Natur, dem Wetter und der Unvorhersehbarkeit
überhaupt auszusetzen … Ich packe nur einige unbedingt notwendige Sachen in den Rucksack.
Darüber hinaus bin ich ganz zuversichtlich, dass ich finden werde, was ich brauche. Das Finden
ist überhaupt vom Wandern nicht wegzudenken. Ich muss jeden Tag den Weg finden, dann
Wasser, vielleicht Schutz vor einem Gewitter unterwegs, dann Lagerplatz und Brennholz.
Und irgendwie klappt es immer. Stehe ich einmal geografisch überfordert in einem Dorf, kommt
bestimmt einer daher, den ich nach dem Weg fragen kann. Oder der perfekte Lagerplatz taucht
plötzlich tief im Wald in der Nachmittagssonne auf. Immer wieder freue ich mich wahnsinnig
über diese kleinen Erfolge, die ich mit einer genaueren Planung niemals erleben würde.
So wandern wir, weil uns die Welt einlädt, loszuziehen in der Zuversicht, fündig zu werden.

(Leder i trekking-Magazin 5/2015)